BETON

 

 
Teknisk service med høj effektivitet

Unicon vil ikke kun være leverandør men en samarbejdspartner, der sikrer høj effektivitet i byggeprocessen.Teknisk service til din rådighed
Unicons omfattende tekniske ekspertise indenfor færdigblandet beton er til rådighed for vores kunder. Det betyder, at vi bl.a. kan tilbyde:

 

  • Projektgranskning og planlægning
    Allerede i tilbudsfasen kan vi hjælpe med granskning af beskrivelser med henblik på valg af optimale betontyper og støbemetoder.Vi deltager gerne sammen med salgsafdelingen i opstartsmøder for at afklare og optimere opgavens afvikling.
  • Vejledning om betontyper og -løsninger
    Indgående vejledning omkring anvendelse af kendte og nye betontyper, f.eks. om fordele og ulemper ved brug af selvkompakterende beton eller beton tilsat stålfibre. Vi deltager gerne i undersøgelser og vejledninger i forbindelse med udvikling af nye byggeprojekter.Vi vejleder også gerne omkring udførelse af store som små støbninger samt komplicerede støbninger, f.eks. høje vægstøbninger eller massive fundamenter.
  • Beregning af hærdeforløb
    Unicon kan ved hjælp af et specielt udviklet IT-værktøj beregne det forventede temperaturforløb i en given situation og dermed vurdere risikoen for revner. Beregningerne udtaler sig også om modenhed og styrke i konstruktionen, og kan derfor bruges som grundlag for vurdering af afforskallingstidspunkt, nødvendige vinterforanstaltninger mv. og dermed være et nyttigt planlægningsværktøj allerede i planlægningsfasen.Værktøjet kan ligeledes anvise mulighed for forceret støbetempo, ligesom alternative løsningsforslag til køling af massive konstruktioner kan vurderes.

     

    Beregningerne kan anvendes som dokumentation ved vurdering af hærdeforløb og revnerisiko.

  • Dokumentation
    Udarbejdelse af dokumentationsmateriale for beton til kundens KS-dokumentation. Er der ikke truffen anden skriftlig aftale, er Unicons interne kvalitetskontroldokumentationsgrundlag. Hvis der kræves yderligere dokumentation, f.eks. prøvninger på byggepladsen, skal dette dog aftales før leverancen påbegyndes.
  • Kurser og temamøder for dine medarbejdere
    Vi kan tilbyde temamøder vedrørende nye betonstandarder, gulve, vinterforanstaltninger, efterbehandling med mere.

Kontakt os for mere info:

Kontakt