Arbejdsmiljø & Sikkerhed i Unicon

Sikkerhed for mennesker og miljø er en grundlæggende værdi for Unicon. Gældende Danske love og forskrifter danner grundlag for interne rutiner og følges op gennem vores processer for miljø- og arbejdsmiljø. Unicon søger at være de førende i branchen på dette område. Gennem vidensdeling og inspektioner arbejder vi mod fælles høje standarder på tværs af fabrikker og funktioner. Alle i virksomheden er forpligtet til at holde sig orienteret, overholde gældende instruktioner og bidrage til at forbedre miljø- og arbejdsmiljø forhold indenfor eget arbejdsområde. Unicon ønsker at skabe de bedste arbejdsbetingelser, hvilket motiverer medarbejdere til at efterleve virksomheden arbejdsmiljø politik, strategi og procedurer.

 

Der tages ansvar hele vejen rundt i organisationen uanset om man befinder sig på fabrik, på byggeplads eller midt i mellem. Unicon arbejder kontinuerligt med at forbedre sikkerheden gennem nærved-registreringer, sikkerhedsrunderinger og fabriksgennemgange. Arbejdsplads- og risikovurderinger danner grundlag for vurdering og prioritering af arbejdsmiljøindsatsen. Arbejdsskader og arbejdsrelateret fravær søger vi at undgå gennem løbende årsagsanalyser, forebyggelse og instruktion af medarbejdere.

 

Arbejdsmiljøudvalget (AMU) er det øverste organ for behandling af arbejdsmiljø sager i Unicon. AMU udarbejder hvert år fælles mål for forbedring af arbejdsmiljøet. Der er klart defineret ansvar hele vejen rundt, for at sikre en vedvarende forbedring på området. Ansvaret for arbejdsmiljøet og den generelle sikkerhed er forankret i topledelsen, med Unicons Managing Director som overordnet ansvarlig. Ved AMU’s årlige drøftelse fastlægges mål, fokusområder og strategiske tiltag for HSE.

AMU har udarbejdet en fælles vision virksomhedshedens arbejde med arbejdsmiljø og sikkerhed:

 

Unicon vil

  • Sørge for sikre og sunde arbejdsforhold for alle ansatte og samarbejdspartnere.
  • Sikre et trygt arbejdsmiljø og rene omgivelser via instruktioner, uddannelse og interne inspektioner
  • Øge sikkerhedskultur, videndeling og Best Practice på tværs af alle fabrikker.
  • Fremme udvikling af bedre miljø og arbejdsmiljøforhold i Danmark gennem repræsentantskab i byggeriets organisationer.

 

Der arbejdes systematisk med handlingsplaner for, hvorledes der skabes et sikkert arbejdsmiljø og forbedringer gennem Unicons arbejdsmiljøorganisation (AMO). Arbejdsmiljøorganisationen består af repræsentanter på tværs af hele virksomheden med henblik på at modtage input fra alle funktioner og led.

Der sker løbende dataopsamling, monitorering af KPI’er samt kvantitativ rapportering til ledelsen og medarbejdere. Denne disciplin sikrer, at AMU og direktion altid har det bedste beslutningsgrundlag og er vidende om virksomhedens risikoniveau. AMO bidrager til en åben og ærlig kommunikation om Unicons arbejdsmiljø forhold.

 

Adfærd & kultur

Der udføres trivselsundersøgelser for at danne indsigt i medarbejdertilfredshed og trivsel med henblik på at udarbejde planer for hvordan Unicon forbedre sig som virksomheder. Der arbejdes yderligere med arbejdspladsvurderinger gennem virksomhedens Arbejdsmiljøudvalg hvor initiativer udføres og der træffes beslutning om nye tiltag.

Unicon har blandt andet henover 2019 og 2020 drevet en ”Tag-5 kom sikkert hjem” kampagne, hvor formålet har været at forbedre adfærd og kultur omkring sikkerhed blandt medarbejdere for at skabe et sikkert arbejdsmiljø og nedbring antallet af arbejdsulykker.

Der er udarbejdet instruktioner i relation til de opgaver man udfører i Unicon, med formål at instruere medarbejdere i sikker og hensigtsmæssige adfærd. Dette bidrager til at man i Unicon begår sig sikkert på både fabrik, i bil og på byggeplads. Unicon investerer kontinuerligt i bedre sikkerhed, hvilke eksempelvis ses i Unicons investering i nye lastbiler med de bedste mulige sikkerhedsforanstaltninger både for chauffør og øvrige trafikanter. Vi går ikke på kompromis med sikkerhed uanset hvor vi befinder os. Vurderer vi at forholdene er usikre er det et krav i Unicon at man korrigerer situationen før der forsættes, dette sker også på byggepladserne. Vi siger hellere nej til udførelsen af en opgave end at risikere en ulykke gennem usikre og farlige handlinger. Dette gør sig gældende for både interne såvel som eksterne medarbejdere.

Vi har i Unicon strengere krav end hvad lovgivningen foreskriver. Dette opleves blandt andet ved at vores medarbejdere bærer klasse 3 arbejdstøj på alle tidspunkter. Dette gør vi for både at passe på vores medarbejder og sende et sikkert signal når vi er på byggepladsen.

 

 

Nærved & Ulykker

Risikovurderinger og opfølgende handlinger gennemføres løbende. I Unicon undersøger vi alle nærved-hændelser og ulykker. Der foretages ved registrering af nærved-hændelser en vurdering af, om dette kræver en opfølgning og nærmere bearbejdning for at udbedre problemet. Såfremt nærved-hændelsen anses for kritisk tages der i Unicon omgående hånd om situation, hvorved ulykken forebygges inden den er hændt.

Der foretages ved alle ulykker en granskning hvorved ulykken analyseres og en root-cause identificeres med henblik på at lære og udbedre. Dermed undgår vi i Unicon gentagelse af ulykker uanset hvor man befinder sig i Unicon.

Når uheldet er ude, er der klart beskrevet processer for hvordan dette håndteres. Planen sikrer at der tages hånd om alle involverede både den tilskadekomne, pårørende, kollegaer og øvrige tilstedeværende der måtte behov for assistance både fysisk og psykisk.

 

Download Unicon´s Miljø- og arbejdsmiljøpolitik her